Ny mand i Pink i Giro’en
Efter sjette etape af Giro d’Italia, kørt fra Cassino til San Giovanni over hele 238 km, er Valerio Conti fra UAE Team Emirates ny mand i den pink førertrøje. Conti blev nr. to på etapen, fem sekunder efter dagens vinder, Fausto Masnada fra Androni Giocattoli – Sidermec teamet. Hovedfeltet med den tidligere førertrøje, Primož Roglič fra Team Jumbo-Visma, endte mere end syv minutter tilbage.
Etapesejren var den første i Giro d’Italia for Masnada. Conti er den første italiener i Giro’ens førertrøje siden Vincenzo Nibali i 2016.