Sverige slog Schweiz i stort opgør. Se sammendrag
Spændingen i de to indledende grupper ved ishockey-VM i Slovakiet stiger. Lørdag slog Sverige Schweiz 4-3 i et ekstremt tæt opgør i gruppe B.
Sven Andrighetto bragte ellers Schweiz foran efter få minutter spil. Alexander Wennberg udlignede i slutningen af første periode. William Nylander bragte Sverige foran, Joel Genazzi udlignede midt i anden periode, mens Erik Gustafsson bragte Sverige foran 3-2 i slutningen af anden periode. Midvejs i tredje periode bragte Gaetan Haas Schweiz foran, mens kampens afgørende mål blev sat ind af Oliver Ekman-Larsen efter 51 minutter og 47 sekunders spil.
Det er dog forsat Rusland der fører gruppe B med 15 point. Sverige, Schweiz og Tjekkiet har hver tolv point.