Cykling

Froome er ude af Tour’en. Flere brud

Det er nu helt officielt bekræftet, at Chris Froome fra Team Ineos ikke kommer med i årets Tour de France. Den firedobbelte vinder af løbet styrtede onsdag, da han forberedte sig til enkeltstarten i Criterium du Dauphine, og pådrog dig brud i lårbenet, i albuen og i et ribben.

“Chris har arbejdet utroligt hårdt for at komme i fantastisk form og var på rette spor frem mod Tour’en som han nu desværre vil misse”, udtaler teammanager Dave Brailsford blandt andet på Team Ineos’ website.

Britiske Froome har vundet Tour de France i 2013, 2015, 2016 og 2017. Sidste år vandt hans holdkammerat Geraint Thomas.

Tour de France 2019 indledes den 6. juli i Bruxelles.

Læs også: