Amalie Dideriksen dansk mester i cykling 2019
23-årige Amalie Dideriksen fra det hollandske Boels-Dolmans blev søndag dansk mester på landevej 2019.
DM-løbet blev kørt over 130 km med start i Ribe, og med afslutning i Esbjerg. Det hele blev afgjort blandt syv ryttere. Pernille Mathiesen fra team Sunweb forsøgte en lang spurt, men kunne ikke holde holde den tidligere verdensmester bag sig. Sølv til Mathiesen og bronze til Christina Siggard fra Team Virtu. Nr. fire blev Julie Leth fra Bigla og nr. fem Louise Norman Hansen fra Virtu.
Det er titel nr. fire til Dideriksen, der også vandt i 2014, 2015 og 2018.
Hos juniorerne hentede Mie Saabye fra Team Rytger powered by Cykeltøjonline titlen ved at blive nr. elleve i løbet.