Fodbold

FC København sælger Denis Vavro til italienske SS Lazio

FC København har solgt den slovakiske forsvarsspiller, Denis Vavro, til den italienske Serie A klub SS Lazio. Vavro skifter med øjeblikkelig virkning.

Denis Vavro kom til FCK i sommeren 2017 og har siden spillet 85 kampe i den hvide trøje, mens han ligeledes er blevet slovakisk A-landsholdsspiller i samme periode.

”Vi har nu fået et attraktivt økonomisk tilbud fra SS Lazio, og det er samtidig en stor mulighed for Denis. Kombineret med, at vi har fået en afløser på plads, har vi valgt at sige ja”, forklarer FCK-manager Ståle Solbakken.

Vavro opnåede at spille 85 kampe for københavnerne.