Et år til OL. Den danske tøjkollektion ved ved at blive sammensat
Der er præcis et år til Tokyo 2020 skydes i gang, og designprocessen for Danmarks officielle olympiske og paralympiske kollektion er allerede langt.
Tøjsponsor Bestsellers designhold er ved at sammensætte den endelige tøjkollektion til det danske hold, som bliver afsløret i foråret 2020. Men udvalgte dele af kollektionen vil blive afsløret allerede i de kommende måneder.
For at markere ’one-year countdown’ til Tokyo 2020 har Bestseller og Danmarks Idrætsforbund mødtes med medaljevinderne Eskild Ebbesen, Lasse Norman Hansen og Sara Slott til et gensyn med de tidligere tøjkollektioner, som de bar ved medaljeceremonierne ved de olympiske lege i henholdsvis 2008, 2012 og 2016. Det er blevet til en video, hvor topatleterne tager os tilbage og deler de uforglemmelige minder, der knytter sig til medaljedragterne. Eskild, Lasse og Sara diskuterer ligeledes, hvordan kollektionen hjælper med at bringe de mange danske atleter fra forskellige sportsgrene sammen som ét hold.
”For mig betyder kollektionen at vi holder sammen som land,” fortæller Lasse og fortsætter: ”Og når du ser os, så ved du at vi er Danmark.”
Se videoen her: