AtletikTopnyheder

Magisk grænse er brudt

Kenyanske Eliud Kipchoge har brudt en magisk grænse. Den 34-årige løber har tilbagelagt maratondistancen på en time, 59 minutter og 40 sekunder, og er dermed den første nogensinde, der har gjort det på under to timer. Dette skete lørdag i Wien.

Tiden på de 42 km og 195 meter kan dog ikke registreres som officiel verdensrekord, da tiden ikke er taget i en officiel konkurrence.