BogomtaleTopnyheder

Regnbuens forbandelse er must-have for ægte cykelfans

Elsker du cykelsport og alle historierne i sporten? Elsker du at blive forundret og fascineret af hvad den ædle sport har gennemgået. Så må du også læse René Preuthuns nye bog, Regnbuens forbandelse.

Sports-blog.dk har læst Regnbuens forbandelse – Den sandfærdige historie om en forhekset cykeltrøje. Bogen, skrevet er René Preuthun er udkommet den 16. marts 2020 på Forlaget Mellemgaard.

Af Kenneth Møller Kristensen

20 historier om skæbner for en række af de ryttere, der er blevet verdensmestre i landevejscykling. Det lyder da som en lækkerbisken for dig, der elsker cykelsportens historie.

Og det er det også. Regnbuens forbandelse er ganske enkelt spækket med fascinerende fortælling om, hvordan det er gået 20 verdensmestre.

Læs om verdensmesteren, der omkom i VM-trøjen, om verdensmesteren der blev arbejdsløs, om verdensmesteren der blev en del af historiens største dopingsag, om verdensmesteren der mistede sin bror en uge efter triumfen, om den første verdensmester der blev ramt af forbandelsen, om Tom Simpson, der blev så presset af en dårlig sæson som verdensmester, at det senere kostede ham livet, og så selvfølgelig den helt utroligt historie om Fausto Coppi. Plus rigtigt meget mere.

Er du hardcore cykelfan, kan du sikkert huske rigtig mange af historierne. Men i givet fald er det sjovt at få dem opfrisket og igen undre sig over hvor vild og fascinerende cykelsporten er. Er du ikke hardcore fan er bogen et fantastisk sted at starte.

Og selvom du synes, at det er åndsvagt med snak om forbandelse af en cykeltrøje, så kan du alligevel nyde og undres over de mange historier, der knytter sig til VM-trøjen. Og elsker du landevejs-VM, så er bogen en fantastisk lejlighed til at svælge i de mange historier, der findes med afsæt i denne fantastisk begivenhed.

Det kan godt være, at Preuthun bruger lidt for meget spalteplads på at opremse resultater, og det kan godt være at historien er søgt. Men derfor er bogen alligevel et must for dig, der elsker cykelsportens historie. Du kommer på en rejse gennem spændende historier omhandlede en række af cykelsports historiens største profiler. Og det vil man vel gerne som cykelfan.

Endnu en fordel ved bogen er at den kan læses som særskilte kapitler. 20 forskellige historier, som du kan læse hver for sig.

Bogen kan helt sikkert anbefales til de læsere, der er fascineret af cykelsporten.

Bestil Regnbuens forbandelse på dette link.