SportsøkonomiTopnyheder

40 millioner ekstra til dansk OL-arbejde

At de olympiske lege rykkes til 2021 bliver også dyrt for dansk idræt. Derfor er Salling Fondene, Kirkbi og regeringen er gået sammen om at støtte Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark med i alt 40 millioner kroner.

Regeringen giver en særbevilling på 15 mio. kr. til at dække de ekstraordinære omkostninger der er forbundet ved at udskyde OL og PL til 2021. Salling Fondene ønsker at fortsætte sin støtte med yderligere 15 mio. kr. til Team Danmark, der primært skal gå til arbejdet med atleter og trænere, mens KIRKBI donerer 10 mio. kr. til Danmarks Idrætsforbund til forberedelse af OL

Hjælpen vækker stor glæde hos både Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. ”Team Danmark er taknemmelige for opbakningen til dansk eliteidræt, og atleterne er jublende lykkelige over den håndsrækning, de får i dag. Midlerne gør det muligt for os at holde hånden under atleter, trænere og elitearbejdet i forbundene i en meget svær tid for os alle sammen,” siger Team Danmarks formand, Frank Jensen.