EM i fodbold kommer til København i 2021
Alle detaljer er faldet på plads. Der kommer både Tour de France og EM i fodbold i Danmark i sommeren 2021. Efter udsættelsen af EM fra 2020 til 2021 har der været tvivl om det kunne lade sig gøre at have begge store begivenheder i København. Udfordringen var blandt andet løsningen om en EM fanzone i København
På et pressemøde torsdag aften bekræftede Dansk Boldspil-Union (DBU) og Københavns Kommune at en aftale med det europæiske fodboldforbund (UEFA) er faldet på plads.
Der skal sandsynligvis spilles EM-kampe i København den 13., 18., 22. og 29. juni. Den 30. juni skal Tour de France feltet præsenteres på Københavns Rådhusplads. Den 2. juli skal der køres enkeltstart i København, den 3. juli en etape fra Roskilde til Nyborg og den 4. juli en etape fra Vejle til Sønderborg.