BogomtaleCyklingTopnyheder

Ny dansk Tour de France bog udkommer den 6. juli

Danmark er et lille land. Men et land med en stor cykeltradition. Danske cykelryttere har spillet en stor rolle i verdens største cykelløb. I Danmark er Tour de France blevet en fast del af sommerferien for rigtig mange. Fra sommerhuse og campingvogne stilles tvsignalet ind på TV 2 eller Eurosport, og rytterne på de franske landeveje følges tæt. 

Tour de France og Danmark har et tæt bånd. Bånd, der yderligere forstærkes af, at løbet i 2021 skal starte i København. Aldrig tidligere er Tour de France indledt så langt fra Frankrig som i Danmarks hovedstad. 

Den 6. juli på forlaget Mellemgaard udkommer bogen De Danske Tour de France Helte. I bogen kommer læserne med hele vejen fra den første danske deltager i 1913, over den første dansker til at gennemføre Touren, den første danske etapevinder, den første i førertrøjen, de store over år i 1990’erne, det første danske team i løbet og frem til den nye store generation af danske cykelstjerner. En imponerende rækkefølge af fantastiske præstationer. Og så er der jo alle skandalerne! Her har danskerne også spillet en stor rolle.

Den Danske Tour de France Helte er skrevet af Kenneth Møller Kristensen, der har været tæt på cykelsporten mere end 20 år. Han har i tolv år været tilknyttet Danmarks Cykle Union som redaktør og pressechef. Han har fungeret som ekspertkommentator på blandt andet Viasat, har skrevet artikler til en lang række medier, været pressechef for det københavnske 6-dagesløb og skrevet tidligere bøgerne De danske cykelhelte, Historien om Post Danmark Rundt 6-dagesløb og Gert Frank – Helten fra Forum.

Bogen vil kunne købes i de fleste danske boghandlere, og kan allerede nu forudbestilles via webshoppen Bike N’Run på dette link.