Slovakiet fortsat i spil til kvartfinaleplads
Med sejren på 3-1 over Frankrig torsdag eftermiddag i pulje A ved VM i ishockey holder Slovakiet fortsat inde i kampen om en kvartfinale ved de første A-verdensmesterskaber i ishockey i Danmark. Sejren blev understreget med et mål i de sidste sekunder, hvor franskmændene havde taget deres målmand ud for at satse på en udligning.
Slovakiet er i skrivende stund på fjerdepladsen i puljen med 7 point.
Holdet mangler dog at møde Sverige og Rusland samt Hvidrusland i de tre manglende kampe.