Horsens henter træner hos Fredericia
Træner Bo Henriksen har med øjeblikkelig virkning forladt superligaklubben AC Horsens, og klubben har i stedet skrevet kontrakt med Jonas Dal, som er købt fra NordicBet ligaklubben FC Fredericia.
“AC Horsens har købt Jonas Dal fri af kontrakten med FC Fredericia, og den nye cheftræner tiltræder med øjeblikkelig virkning på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023. Dermed stopper Bo Henriksen i AC Horsens et års tid, før hans kontrakt udløber”, skriver AC Horsens i en pressemeddelelse.