Spillere taget ud af US Open
Damedoublen bestående af franske Kristina Mladenovic og ungarnske Timea Babos er af arrangørerne taget ud af tennisturneringen US Open. Dette da Mladenovic har været i kontakt med landsmanden Benoît Paire, som i sidste weekend blev testet positiv for coronavirus. Arrangørerne har meddelt, at alle som har været i kontrakt med en smittet i længere tid, skal i karantæne på deres hotelværelse.
Kristina Mladenovic har i øvrigt vundet fire grand slam-turneringer i double og været i yderligere tre finaler.