Fremad Amager tabte vigtigt opgør
Det lykkedes ikke for Fremad Amager at fortsætte torsdagens succes med pokalturneringsejr over Brøndby IF i søndagens 1. divisionsopgør. Amagerkanerne tabte søndag 2-0 på udebane til bundholdet Vendsyssel FF.
Vendsyssel FF sikrede sig sejren via to mål af Mikkel Agger i henholdsvis det 70. og 74. minut.
Søndag slog Esbjerg fB desuden Hvidovre IF 1-0 i et opgør på Hvidovre Stadion. Dermed holder Fremad Amager sig på femtepladsen med 21 point. Også Hobro og HB Køge på henholdsvis sjette- og syvendepladsen har 21 point. FC Helsingør har 20 point og Hvidovre IF 19 point.
Vendsyssel rykkede op på tiendepladsen. Skive IK er sidst, mens Viborg FF overvintre på 1. divisions førsteplads.