Tre byer risikerer at få frataget værtskabet for EM i fodbold
Sommerens EM i fodbold er planlagt til at blive afviklet med kampe i tolv forskellige europæiske byer heriblandt København.
Men ifølge Associated Press (AP) risikerer Bilbao i Spanien, Dublin i Irland og Glasgow i Skotland at få frataget deres værtsskab. Begrundelsen for den mulige fratagelse er, at byerne ikke kan garantere, at der kan komme fans på stadion. Det europæiske fodboldforbund (UEFA) vil, ifølge AP, have mindst 50 procent af kapaciteten på de udvalgte stadions udnyttet. Nyhedsbureauet skriver, at der er opsat en deadline til den 7. april.