FC Barcelona har fået ny præsident
En af verdens mægtigste fodboldklubber, FC Barcelona, har fået ny præsident.
58-årige Joan Laporta blev søndag aften valgt til posten, og har nu fem år til at få den katalanske storklubs økonomi på rette spor igen. Laporta har tidligere været præsident i FC Barcelona fra 2003 til 2010.
Den tidligere præsident, Josep Maria Bartomeu, trak sig i oktober.