Jens Stryger Larsen fortsætter vanvittig rekord efter storsejr
Med onsdagens 4-0 sejr på udebane mod Østrig har det danske herre fodboldlandshold maksimumpoint efter de tre første kampe i kvalifikationen til VM 2022 i Qatar. Dette er ikke tidligere r sket i gruppespil, men kun i kvalifikationen til EM 1964, hvor der blev spillet som knockout kampe. Der var desuden tale om den største sejr over Østrig nogensinde, idet den tidligere største sejr lød på 3-0.
Andreas Christensen og Pierre Emile Højbjerg spillede begge deres landskamp nr. 40 henholdsvis knap seks og syv år efter debuten for Danmark. Og Jens Stryger Larsen fortsætter sin ubesejrede karriere som landsholdsspiller med nu 34 landskampe uden nederlag.