BogomtaleTopnyheder

Breschel byder på røverhistorier og insidere. Det hele i et reflekteret lys

Mandag den 30. august er den tidligere dobbelte VM-medaljevinder Matti Breschel udkommet med bogen Væddeløber. En bog som Sports-Blog.dk har haft lejlighed til at læse.

Af Kenneth Møller Kristensen

Kender man bare lidt til Matti Breschel, ved man, at han ikke er som cykelryttere er flest. Han er en godt nok en ægte væddeløber. Faktisk en af den ældre skole, hvor indædthed er drivkraften, og lange træningsturer er metoden til at opnå resultater. Han er godt nok en cykelrytter af kød og blod, der aldrig havde forestillet sig at være andet. Men Breschel er også et menneske med refleksioner over livet, over samspillet med andre mennesker og cykelsportens rolle. Og så er han en cykelrytter med en enorm kærlighed til cykelsporten, til dens romantik og ikke mindst til sportens epicenter, Flandern.  Alt dette gennemsyrer Væddeløber, Breschels egen fortælling om hans liv som cykelrytter.

Væddeløber er en rejse gennem en stor cykelrytteres lange karriere. En karriere med store op- og nedturer, med imponerende resultater og med mange styrt og skader. Bogen er dog også en fortælling om et noget specielt far/søn forhold, og om et menneske i udvikling. Det er en ærlig beretning om et menneskes gode og dårlige sider, og om at lave fejl og turde indrømme dem. 

Væddeløbet er spækket med røver- og indsiderhistorier fra cykelsporten. Det er blandt andet fascinerede, at læse om Breschels opgør med en mekaniker på Team Saxo Bank efter en defekt, da han lå til at hente et topresultat Flandern Rundt, om de overvejelser Breschel gjorde sig, inden han i 2011 skiftede fra danske Team Saxo Bank til hollandske Rabobank. Det er interesant at læse beretningen om, da Breschel betalte et mindre Italienske hold til at hjælpe ham til sejren i Luxembourg Rundt eller da han fik et slynggreb til at vinde en etape i Post Danmark Rundt.. Virkelig guf for cykelfans, der også får et stort indblik i hvordan livet kan være som professionel cykelrytter. Som læser bliver man ganske enkelt klogere på hvordan et cykelteam fungerer, og hvordan samspillet, og det modsatte, kan være mellem holdkammerater på et professionelt cykelteam.

Men i Væddeløber møder man også en mand, der er reflekteret over det at være det bedste mulige mennesker, om hvad det gør ved en cykelrytter at blive far, om hvordan man interagere med andre mennesker og rigtigt meget andet. 

Sproget i Væddeløb er let tilgængeligt, dog krydret med rigtig mange cykelsportsudtryk. Faktisk er sidstnævnte en stor del af oplevelsen ved bogen. For Breschel tager den lige et skridt videre med brugen af disse udtryk, og det er tydeligt, at han elsker dem. Kender du udtrykket Sjas Patat?

Du skal nok være cykelfan for at få det optimale ud af Vædderløber. Men alle kan få udbytter ud af den meget personlige bog, som CyclingWorld.dk kun han anbefale.

Vædderløber er på 256 sider og koster i anbefalet udsalgspris kr. 249,- Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof og kan blandt andet købes via CyclingWorldshop.dk.