Roning

OL-medaljevindere gør comeback

OL-bronze vinderne Joachim Sutton og Frederic Vystavel tager endnu en olympiade sammen. Målet er en podieplads til OL 2024 i Paris, og den succesrige duo er allerede i fuld gang med træningen på Bagsværd Sø.

“Pausen fra roning har gjort os godt. Vi har kunnet nyde livet. Se venner og familie, og passet et arbejde. Men jeg har inderligt savnet livsstilen som topatlet med en struktureret og planlagt hverdag” siger Fred Vystavel.

“Min store drøm er, at vi finder tilbage til det unikke og dedikerede arbejde vi lagde i vores sidste OL-kampagne. Jeg glæder mig til alle de hårde, og gode træningstimer, der ligger foran os. Sammen kan vi nå vores mål – en OL-guldmedalje i Paris 2024,” siger Frederic Vystavel, der nu igen kan kalde sig landsholdsroer i Danmarks RoCenter (DRC).