FC Helsingør fyrer sportschef
NordicBetliga klubben FC Helsingør har fyret sportschefen Ole Nielsen efter at han blot har været ansat i 26 dage.
Klubbens bestyrelsen har besluttet en omstrukturering og nedlæggelse af sportschefstillingen.
Direktør, Janus Kyhl, takker Ole Nielsen for hans korte tid i stillingen, og roser den afgående sportschef. ”Det er aldrig sjovt at måtte sige farvel til en medarbejder, og jeg kan roligt sige, at Ole Nielsen nåede at gøre et godt indtryk i klubben. Ole er en dygtig scout med en høj faglighed, som de fleste i fodbold-Danmark kender, og jeg er overbevist om, at Ole kan udvikle sig til at blive en dygtig sportschef. Men det bliver desværre ikke hos os i denne omgang. Jeg vil gerne takke Ole for hans tid i FC Helsingør, han har efterladt et godt indtryk i klubben, slutter Janus Kyhl.