Hvem skal være Årets Træner 2022?
Team Danmark og Salling Group skal igen uddele prisen som ’Årets træner’. En pris, der hylder de mennesker, der hver eneste dag dedikerer deres tid og talent til at hjælpe vores dygtige atleter frem til sportslig succes. Uden dygtige trænere, ingen store resultater.
Vi har igen i år været begunstiget med store danske sportspræstationer. De største stjerner har fundet vejen til succes, men også en ny generation af atleter stormer frem på den internationale scene. Uanset om det handler om at forblive i verdenseliten eller at finde vej derop, så kræver det et enormt stykke arbejde af hele holdet bag atleten. Og helt centralt for det arbejde står trænerne.
De tre nominerede til Team Danmark og Salling Groups trænerpris 2022 er:
- Lars Christensen, tennistræner for Holger Rune
- Astrid Gemal, landstræner i paradressur
- Piotr Wojewski, landstræner for Anne-Marie Rindom og resten af sejlkategorien Ilca6