Tre danske medaljer ved European Games
Da der første gang var chance for medaljer ved European Games greb de danske atleter den i den grad. Guld og bronze til beachhåndboldholdene, mens kvindernes firerkajak vandt bronze på den olympiske distance.
European Games fortsætter indtil den 2. juli. Fredag skal de danske atleter konkurrere i boksning, bueskydning, padel, skydning og kajak. I kajak skal den tredobbelte OL-medaljevinder Emma Aastrand Jørgensen ro finale i K2 500 sammen med Frederikke Matthiesen, der altså har mulighed for at vinde sin anden medalje ved legene.