BasketballTopnyheder

Utrolig sportshistorie: Basketfinalen der var symbolet på den kolde krig

I 1972 var den kolde krig, med USA og Vesteuropa på den ene siden og Sovjetunionen og Østeuropa på den anden, super aktuel. Blandt andet rasede krigen i Vietnam som proxykrig mellem de to blokke. De olympiske lege blev afholdt i München i Vesttyskland. Og en begivenhed ved disse lege blev måske det største sportslige symbol på den kolde krig. Finalen i basketball stod nemlig mellem netop USA og Sovjetunionen.
USA var verdens klart dominerende nation i basketball. Amerikanerne havde ikke tabt en OL-kamp siden 1936, havde vundet syv OL-guldmedaljer i træk og var topfavoritterne i 1972. Ved legene i München vandt både USA, men også Sovjetunionen alle deres otte indledende kampe. Finalen blev et enormt drama. Russerne var foran det meste af kampen. Med ti minutter tilbage kom russerne foran med ti point. Det lykkedes dog for amerikanerne at komme tilbage, og med et halv minut tilbage var stillingen 49-48 til russerne.
Russerne var i angreb, men Doug Collins slog kontra, og fik få sekunder igen fik tilldelt to straffekast. Collins udlignede sikkert. Da han skulle kaste andet straffekast lød slutsignalet i hallen, men Collins fik bolden i kurven, så stillingen var 50-49 til USA. Efterfølgende fik russerne tre sekunder til at forsøge at score. Det lykkedes ikke. Amerikanerne jublede, guldet var hjemme, troede de. Men dommerne meddelte, at der var endnu tre sekunder at spille i. Der havde været stor forvirring om russerne havde anmodet om time-out og der var tvivl om uret i hallen var sat til at der var tre sekunder tilbage. Derfor skulle de tre sekunder gentages. Spillet blev sat igang igen, og mirakuløst lykkedes det for russerne, Alexander Belov, at score to point. Guld til Sovjetunion.

Amerikanerne nedlagde protest, og nægtede at modtage sølvmedaljerne. Siden er en lang række konspirationsteorier om, hvad der foregik opstået, og USA har aldrig accepteret at modtage deres medaljer.
De to nationer mødte ikke hinanden i en OL-kamp før i 1988 i Seoul, hvor Sovjetunionen vandt 82-76. Fra 1992 indførte USA deres Dream Team, hvor NBAs-pillere deltog.